Mand, du har stress!

Har du også kort lunte, hjertebanken, og sover du dårligt? Så kan det være tegn på stress. Sig fra, bed om hjælp.

Se kampagnefilmen

Stress: 130 i timen på flade dæk

Stress kan sammenlignes med at fortsætte med at køre videre i din bil, selvom det ryger fra kølerhjelmen, og alle lamperne i instrumentbrættet blinker rødt. Før eller siden brænder skidtet sammen. Det er det samme, der sker med din krop.

Jo længere tid du kører videre på flade dæk og tom tank, desto længere tid tager det at få kroppen på ret køl igen. Er det først nået dertil, taler vi ikke om uger, men om måneder eller år.

Når hjernen bliver fartblind
En af konsekvenserne af langvarig stress er, at hjernen bliver fartblind. Det kan sammenlignes med det, man oplever, når man kører fra motorvejen ud på en mindre indfaldsvej.

Skiftet fra 130 km i timen til 60 vil i begyndelsen føles som at køre i snegletempo, og man vil let komme til at trykke lidt mere på speederen. Der går et stykke tid, før hjernen har vænnet sig til det lavere tempo. Og det er det samme med stress. Jo længere tid man kører i højt tempo, desto længere tid tager det at geare ned bagefter.

Når man er fartblind, så er det svært at slappe af. Lige så snart du ikke laver noget, pibler det frem med ubehagelig uro, rastløse tanker og sitren.

Kan du genkende ovenstående, er det tid til at geare ned og sætte ord på stressen. Tal med din kone, kæreste, kammerat, chef eller læge. Det er vigtigt, at du handler, før du brænder sammen.

1 ud af 4 københavnske mænd har stress

Tegn på stress

1
Fysiske tegn på stress:
  • Svimmelhed (søsygefornemmelse)
  • Hjertebanken, høj puls
  • Forhøjet blodtryk
  • Hyletone i øret
  • Trykken og smerter i brystet
  • Nedsat fordøjelse.
  • Uro og summen i kroppen
  • Dårlig nattesøvn
  • Hyppige infektioner
2
Følelsesmæssige tegn på stress:
  • Voldsom træthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Kort lunte
  • Glemsomhed
  • Følelse af utilstrækkelighed
  • Angst
  • Udmattelse
  • Magtesløshed
  • Nedsat empati
3
Adfærdsmæssige tegn, typiske for mænd:
  • Øget alkoholforbrug
  • Humørsvingninger
  • Kort lunte
  • Rastløshed
  • Øget sygefravær
  • Social isolation

Kim og David fortæller om stress

Hvad kan du selv gøre?

Det vigtigste er, at du passer på dig selv. Er du træt, så sæt ambitionerne ned, indtil du er mere frisk. Har du været igennem en hård periode på jobbet eller hjemmefronten, så sæt ekstra tid af til at lade batterierne op, inden du klør på igen.

Oplever du meget stress, og har du haft det sådan længe, kan det være nødvendigt at gøre noget mere.

Her er tre råd:

Sig fra

Find ud af, hvad der forårsager din stress – og gør noget ved det. Hvis du er overbelastet med arbejdsopgaver på jobbet, så bed din leder om et møde, og få taget opgaver væk fra dit bord. Hvis forventningerne er uklare, så bed chefen skabe klarhed. På samme måde, hvis dit parforhold knaser; tag en snak med din kone eller kæreste, og find ud af, hvordan I løser problemerne.

Bed om hjælp

Måske er situationen allerede så uoverskuelig, at du har mistet overblikket? Det er ingen skam at bede om hjælp. Hellere bede om hjælp end risikere en langvarig sygemelding. Tal med din kone, kæreste, chef eller en kammerat. Du kan også tale med din læge, din arbejdsgiver eller kontakte en psykolog eller stresscoach. Det vigtige er, at du er åben og ærlig om, hvordan du har det. Hvis ikke du er ærlig, er det svært at hjælpe dig.

Lær dine stoplys at kende

Stress viser sig på mange forskellige måder, og det er vigtigt at lytte til kroppen. Ofte vil du modtage en række advarsler op til et stresskollaps. Alvorlige stresssignaler kan være udmattelse, dårlig nattesøvn, kort lunte, trykken for brystet, tankemylder, øget forbrug af stimuli, fx alkohol, eller social isolation. Hvis du kan genkende dette, skal du trække i nødbremsen.

Hvad kan pårørende gøre?

Det kan være frustrerende at være pårørende til en stressramt, da den stressramte ikke altid selv erkender, at der er et problem.

Det kan også være, at den stressramte godt selv kan se, at den er gal, men insisterer på at have kontrol over situationen. Der er bare liiige nogle ting, han er nødt til at gøre færdige, inden han slapper af. Lejligheden skal males færdig. En deadline på jobbet skal overstås. Det er helt normalt, når man er ramt af stress, at det er svært at give slip og give sig selv lov til at have fri.

FAQ

Hvad er stress?

Stress er en helt normal biologisk mekanisme, der får os op i gear, så vi fysisk og psykisk er klar. Problemet opstår, når den akutte alarmsituation fortsætter så længe, at stressen bliver kronisk. Når sommerfugle i maven, svedige hænder og nervøsitet bliver til hjertebanken, kort lunte og søvnløse nætter. Når stressen fortsætter i længere tid, og hjernen overbelastes, forsøger sindet og kroppen at råbe dig op. Det er vigtigt, at du lytter efter, siger fra og får hjælp til at ændre situationen. Mennesker reagerer forskelligt på stress, og de fysiske og psykiske symptomer kan være meget forskellige fra person til person. Mange af symptomerne ses også ved en række sygdomme. Derfor er det vigtigt, altid at tage din læge med på råd.

Hvad er forskellen på at have travlt og have stress?

Periodevis travlhed er en del af livet, og det er faktisk en god ting at have travlt. Når vi har travlt på den gode måde, så matcher de krav, vi udsættes for, med de ressourcer, vi råder over, og vi føler os glade og i balance med os selv. Vi har vi overblik og kontrol og får udrettet en masse.

Hvis vi fortsætter derudaf uden at holde tilstrækkeligt fri, opstår der en belastningstilstand. Måske øges kravene oven i købet, uden vi lægger mærke til det. Bunkerne med uafsluttede arbejdsopgaver begynder at hobe sig op, parforholdet knager, ombygningsprojektet i lejligheden volder kvaler. Det tager længere tid at falde i søvn om aftenen, og vi begynder at vågne midt om natten med hovedet fuld af tanker. Nu er travlheden ikke længere god. Vi er ramt af stress, og der er behov for at geare ned og genfinde balancen.

Hvorfor bliver man ramt af stress?

Stress opstår, når krav og ressourcer ikke matcher.

Man kan opleve stress på grund af jobbet, hverdagen eller livsomstændigheder.

Stressende livsomstændigheder

Livsomstændigheder, der medvirker til stress, kan være sygdom eller dødsfald i familien, krise i parforholdet eller det at blive forældre, som er en pludselig omvæltning.

En presset hverdag

Hverdagens stress opleves særligt hos børnefamilier. Her oplever mange forældre store krav til planlægning og logistik.

Pres på arbejdet

På arbejdet er der måske for mange opgaver, og man ved ikke, hvornår det holder op.  Det kan også være kimende telefoner, uklar jobbeskrivelse, uro, alt for høje eller modstridende krav, konstante afbrydelser eller utydelig ledelse. Oveni kommer kravene fra os selv, der sjældent er nemmere at håndtere end de ydre krav.

Der er ifølge eksperterne ikke noget der tyder på, at der er forskel på, hvad der forårsager stress hos mænd og kvinder. Men meget tyder på, at mænd oftere siger ja til opgaver, de ikke kan magte. Det hænger dels sammen med, at mænd ikke er så gode til at mærke efter i sig selv og dels, at de motiveres af den status, det giver, når de kan løse en vanskelig opgave.

Hvad kendetegner mænds reaktionsmønstre på stress?

Har du trang til at gemme dig væk fra alt og alle og tumle med dine problemer selv? Er der ikke nogen, der skal vide, at du har det dårligt indeni og er presset? Det er helt normalt at have det sådan.

Mænd og kvinder reagerer meget forskelligt på psykiske udfordringer. Når mænd har det psykisk svært, foretrækker de at løse problemerne selv, hvor kvinder i højere grad taler med deres netværk.

Temperamentsfuld adfærd er et andet reaktionsmønster, som er typisk for mænd.

Nogle mænd forsøger at arbejde problemerne væk. Hvis bare de giver den en ekstra skalle på jobbet og får bygget den lejlighed om, så går det nok væk af sig selv, tænker de.

Hvad er konsekvenserne af stress?

Hjernescanninger af stressede personer viser, at den del af hjernen, som har med indlæring, hukommelse og humør at gøre, skrumper. Skrumpningen er en af følgerne af, at hjernen har været badet i stresshormonet kortisol i længere tid.

En anden konsekvens af langvarig stress er, at immunforsvaret svækkes. Derfor vil du opleve, at du oftere er småsyg.

Kan man blive rask igen, og hvor lang tid tager det?

De fleste kommer sig igen efter stress, men for nogen tager det længere tid end andre. Alvorlig stress er ikke overstået på en uge eller 14 dage. Det er helt normalt at være sygemeldt i 3-6 måneder, og mange er sygemeldt meget længere tid.

Bliver jeg helt mig selv igen? Det ærlige svar er, at det ikke er sikkert. Det kommer an på, hvor hårdt du er ramt. Nogle kommer sig helt, mens andre oplever forskellige vanskeligheder, fx hukommelsesbesvær, i lang tid bagefter. Mange fortæller også, at de bliver hurtigere trætte i hovedet.

Hvor kan du få hjælp?

 

Læs mere om stress, og hvad du skal være opmærksom på

Stressforeningen: stressforeningen.dk

Selskab for mænds sundhed: sundmand.dk

Sundhedsstyrelsen: sst.dk

Sundhed.dk

Tjek, om du har symptomer på stress: Tag testen her!

 

Mediter

Meditation er den primære metode på et stressforløb i Københavns Kommunes Stressklinik. Du deltager på hold med ca. 15 deltagere og én eller to psykologer. Et forløb varer ni uger, og holdet mødes én gang om ugen i tre timer.